HVAD KAN JEG
”KILL YOUR DARLINGS”
”Kill your Darlings” Det, ikke at se sig blind på et enkelt element, at huske at være lyttende og åben og hele tiden holde døren åben for nytænkning i udviklingsfasen, er efter min mening en af de sværeste discipliner inden for Grafik og layout. Men en af de mest givende og spændende at kunne håndtere i dagligdagen. Det bestræber jeg mig meget på i mit arbejde.
Jeg er her i 2023 gået freelancevejen efter at have siddet i Dansk Industri (DI) som grafisk designer i 15 år.
I DI arbejdede jeg med – udover den Corporate linje – også projekter hvor der skal laves noget udover standard designlinjen i DI. Dvs. Enkeltstående designs der udvikles, foldes ud, og lever den tid konferencen/kampagnen foregår. Og som derfor er meget alsidige layoutmæssigt, set i DI sammenhæng. Jeg var med til at implementere en helt ny design identitet i DI gennem de første par år.
Jeg arbejdede også en del med animationer og Digitale medier som små Web-apps, hjemmesider. Og var en del af DI’s Digitaliseringsproces, hvor vi arbejdede på at digitalisere mere af DI’s kommunikation internt som eksternt.
I de senere år har jeg arbejdet en del med video også
Samarbejde 1:
TOPMØDET i DI, der er Di’s årlige topmøde, hvor jeg sammen med et eksternt bureau – der gerne leverer en logotype og skabeloner – skal udfolde designet – lige fra Keyhangers, animationer til storskærm, kæmpe bannere udendørs og indendørs og til en Topmøde-hjemmeside. Dette kræver mange og gode samarbejdsevner, da der er rigtig mange kokke i det forløb. En årlig tilbagevendende opgave der har lært mig meget om samarbejde.
Samarbejde 2:
MMV konferencen der er DI’s anden største konference. Hvor jeg selv har faciliteret udviklingsfasen og derefter designet alt fra tanke til tryk/skærm. og brugt leverandører til diverse stande, tryksager, keyhangers. En opgave hvor hele det grafiske drive ligger hos mig, selvfølgelig i tæt samarbejde med Konsulenter og chef hele vejen.
ADOBE pakken
Jeg arbejder med hele Adobe CC pakken Og er superbruger i Indesign, Illustrator, Photoshop, Dreamveawer, After Effects og Premiere Pro. Jeg arbejder både på PC og MAC.
Grafik
Jeg har god erfaring med produktion fra ide til tryk, i næsten alle formater: Enkeltstående trykte flyers, invitationer, bøger, magasiner, homepagedesigns. APP og hjemmesider. jeg har mange gode kontakter til trykkerier, både papir og folie tryk.
Video Produktion
Jeg har lavet en del “Talking Heads” videoer og enkelte større produktioner. Kan alt fra Storyboard opstart til selve optagelsen af film og frem til klip og redigering.
Web
Har efterhånden produceret en del små web-apps, landingpages og hjemmesider, og forstår grundlæggende CSS og HTML5. Og rigtig god til WordPress.
Powerpoint og word
Arbejder også en del i Powerpoint. Og har produceret en del PP skabt fra bunden med gennemgribende redigering i Masterpages for at lave nye fontstørrelser og farveskalaer. I Word har jeg arbejdet med headers og Footers.
Kampagner og konferencer
Jeg har, gennem årene, produceret mange andre hele kampagner og konferencer med egen Identitet, logotype og udsmykning af konference lokaler. Samt produceret animationer til brug ved konferencer.
Fotografi
Har fotograferet og skrevet : ”Fristaden Christiania” En foto coffee-table book udgivet i 2008 hos forlaget Busk. Jeg bruger fotografi meget i mit grafiske arbejde. Enten som portrætter eller evt baggrunde og strukturer. Og har også været dagens fotograf på flere konferencer
Industriens Hus lysfacade
Jeg styrede Industriens Hus store lys facade og designede lyset til events som fx Pride festivalen… X-factor show eller Melodi Grandprix.. dvs hver gang der foregik noget ”offentligt” og vedkommende på Rådhuspladsen, hvor Industriens Hus jo ligger. Opgaven var at få huset til at spille med, så huset bliver en del af København og Danmark.
HVEM ER JEG
Altid lidt spøjst at skulle beskrive sig selv, men jeg bestræber mig på at være et godt menneske, at have tillid til andre mennesker, at behandle andre som jeg selv gerne vil behandles. ”Remember who you are” læste jeg en gang i en Marvel tegneserie for længe siden. Det er en god sætning, både hvis man bliver presset eller presser andre i kampens hede.
Jeg er uformel , vinder ikke prisen for det mest rydelige bord på kontoret, og kan godt lide humor, både den kloge- og værkstedshumoren. Den er ofte det der kan løsne op eller skærpe fokus i en hektisk travl hverdag, alt efter behov.
Jeg er pligtopfyldene og slipper ikke opgaven før den er færdig fordi jeg føler et ejerskab til opgaverne – forstået på den måde- at det betyder noget for mig at det jeg afleverer er en god løsning og noget andre bliver glade for.
Jeg er ikke ryger.
Jeg er vant til at følge en produktion fra ideudvikling til tryk/online, er vant til stramme deadlines og er god til at holde styr på flere projekter på en gang.
Jeg er god til at arbejde selvstændigt, men i startfasen præsenterer jeg som regel mange oplæg til løsninger på en opgave – og regner med mod- og medspil fra kolleger/opgavegiver/konsulent i diskussionen af det videre forløb på et projekt.
FRITID
I min fritid spiller jeg meget trommer og guitar og spiller i diverse bands. Når jeg rejser, er det ofte som backpacker til Sydamerika og Afrika.
Jeg cykler en del og har en god racercykel – da det bare er en god måde at cykle på. Og bruger ellers tid på kone, hus og børn (der er flyttet hjemmefra)